graa5

Kontakt

Lirekassemanden

 

lir front

 

Tlf: 2963 2919

This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

lirerefoto

Madsen er lirekassemand af Guds nåde og publikums generøsitet og barmhjertighed.

Med lirekassen liver Madsen op på enhver gågade, på det lille marked eller den festlige begivenhed. Med kommentarer til stor og lille og et lille trick eller to i lommen, måske en karamel til de omtalte små, er Madsen den alternative underholdning.

Og han nyder det, uanset om har lirekassedresset på med "slask-i-røv" og medaljer, grå og rød galla eller rødt og hvidt festtøj.
Til jul er Madsen selvfølgelig forklædt i rødt og optræder som Santa Lille Claus.

Nogle tror det er en gave, men nej, folkens. Lirekassemand er noget man bliver SLÅET til.
Madsen blev lirekassemand, da han blev slået med lammelse og faldt ned af divaneseren engang i slutningen af 80'erne, da han så det landshold den berømte fodboldlandstræner Ricardo sendte på banen i en udekamp mod Spanien.
Og på trods af et senere Europamesterskab er Madsens tiltro til menneskeheden, især den fra Fyn, aldrig blevet helt den samme.

Madsen har spillet og underholdt i Thisted, Viborg, Hurup, Holstebro, Vejle, Horsens, Herning, på Bakken, Holbæk, Vildbjerg, Århus, Ålborg, Hjørring og mange andre steder i fædrelandet.
I to år var Madsen og lirekassen desuden med i manegen i Cirkus Hamilton, hvor han sammen med Palle "Slapjob" fik publikum til at le af klovnenumrene.

Også udlandet har haft glæde af lirekassemusikken, både Tyskland, Holland og Belgien.

Skal du bruge en lirekassemand, en julemand, børnene kan lide eller en underholdende konferencier til et eller andet, så kontakt mig.


Copyright © madsenland.dk 2014-2016. Alle rettigheder forbeholdes